MATEMATIK-TJEK

Nyheder

Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

12. juni 2021


Den næste måneds tid vil for mange stå i fodboldens tegn, så Matematik-Tjek er selvfølgelig klar med et opgavesæt om fodbold i gruppen med aktuelle opgaver. 
Opgaven passer fint til evt. vikartimer her i eksamensperioden.

31. maj 2021

Så kom sommervejret samtidig med at vi ifølge kalenderen tager hul på den første sommermåned,
så nu har vi selvfølgelig også fundet sommeropgaverne frem i gruppen med aktuelle opgaver i Tjek.

18. februar 2021

For at gøre vores opgavesæt mere tilgængelige har vi tilføjet en ny funktion, der gør det muligt for elever at få læst spørgsmål, svar-muligheder, og andre tekster højt.

I opgavesæt hvor dette er implementeret, findes der i øverste højre hjørne af browser-vinduet en ny "tænd/sluk kontakt" for oplæsning (indikeret med en lille højttaler):



Når man "tænder" for dette, vises der højttaler-knapper henover alle tekster og billeder, som kan læses op. Klik på disse knapper for at få læst teksterne op:



I opgavelisten vises der et lille blåt højttaler-ikon ved de opgavesæt som har oplæsningsfunktionen:



Dette er i første omgang implementeret i en håndfuld nyere opgavesæt, men der vil løbende komme flere til. Vi forventer at have test- og træningsopgavesæt med dette i alle opgave-grupper umiddelbart efter sommerferien 2021.
 

23. januar 2021

Vi har i denne uge flyttet serveren som kører Tjek.net web-stederne fra Amazons datacenter i Frankfurt, Tyskland til vores egen adresse i Frederikshavn.

Dette har IKKE nogen praktisk betydning for lærere og elever - Tjek.net web-stederne virker præcis som før.

Men det er vigtigt for os at melde dette ud, da der er blevet stillet spørgsmål omkring hvor vi behandler person-data i forhold til "Schrems II" dommen.

EU-domstolens dom i "Schrems II" sagen betyder i bund og grund at det er blevet ulovligt at behandle/opbevare danske person-data på servere i USA, da det retsgrundlag man hidtil har brugt til dette i forhold til GDPR, "Privacy Shield" aftalen, er kendt ugyldigt.

Det samme gælder tilsyneladende for person-data på servere i Europa ved amerikanske cloud-selskaber (Amazon, Microsoft, Google, mv.), fordi USA har en lov ("Cloud Act") der giver de amerikanske efterretningstjenester ret til at kræve data udleveret fra disse firmaer - også selvom serverne fysisk befinder sig i Europa.

Dette påvirker også den danske skoleverden, da mange af de Internet-tjenester skolerne anvender kører på servere ved amerikanske cloud-selskaber. F.eks. kører hele Aula platformen pt. ved Amazon.

Også Tjek.net webstederne har de sidste mange år kørt på en server ved Amazon i Tyskland, da dette er effektivt, nemt og billigt.

Det debatteres p.t. ivrigt hvordan dette (Schrems II dommen) skal fortolkes, om der kan laves nye juridiske aftaler der kan omgå det, om EU kan presse USA til at ændre deres lovgivning, etc. Lige nu lyder anbefalingerne, at offentlige myndigheder (inkl. skoler) indtil videre kan beholde person-data de allerede har ved amerikanske selskaber der, men at de ikke skal lægge mere derud.

Vi vil gerne fortsat kunne servicere både eksisterende og nye kunder, og i lyset af ovenstående og henvendelser fra kommuner om emnet, har vi derfor valgt at flytte web-serveren (inkl. brugernes person-data) hjem, så der ikke er tvivl om lovligheden og persondata-sikkerheden.

Links til mere info om Schrems II mv.:
PROSA: Skyen i stormvejr
PROSA: Myndigheder er tavse om amerikansk cloud
Version 2: Schrems II i et IT-retligt perspektiv: Når jurister forsøger at sætte landegrænser på internettet
Version 2: Schrems II - En opfølgning
Netic: Persondata i cloud? Derfor er Schrems II dommen vigtig
Datatilsynet: EU-Domstolens dom i Schrems II-sagen
Wikipedia: Cloud Act

28. december 2020


Juleferien er ved at være slut, og vi håber, at alle er kommet godt ind i 2021.

Juleopgaverne har ligesom tidligere år været flittigt brugt i december. Nu er de fjernet, og i flere fag er der i stedet kommet et sæt nytårsopgaver i gruppen med aktuelle opgaver.

21. november 2020



Traditionen tro har vi igen i år fundet de hyggelige juleopgaver frem i alle fagene.
Juleopgaverne består af en samling af blandede opgaver med forskelligt, fagligt indhold og med tilknytning til julen. De egner sig fx fint til ekstraopgaver eller vikartimer og vil i hele december kunne findes i gruppen med aktuelle opgaver.
Samtidig er efterårsopgaver skiftet ud med vinteropgaver i flere fag.

20. november 2020


Der er udgivet en lille, ny aktuel opgave om smittetal fra november 20.
Ud fra aktuelle smittetal, beregninger, tabeller og diagrammer skal der sættes navn på forskellige statistikbegreber.

4. oktober 2020


Der er udgivet 10 nye opgavetsæt i gruppen, Tal og algebra.
Det er alle 1-sides opgaver med forskellige former for taltræningsopgaver,
de 4 regningsarter med hele tal, decimaltal og brøker samt opgaver med
kvadratrod og potens i  forskellige opgavetyper.

Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Skole-abonnement
Priser
Bestil

Privat-abonnement
Priser
Bestil
Følg os
Seneste nyt

Copyright © 2005-2024
JH Software
Alle rettigheder forbeholdt

Copyright © 2005-2024 JH Software. Alle rettigheder forbeholdt.